Vi , Marianne Lauritzen og undertegnede Eva Søndergaard, henheldsvis lærer og psykolog på heldagsskolen Oust Mølleskolen i Randers er nu kommet tilbage fra en fantastisk inspirerende og vellykket kongres i Brasilien, hvor vi fik en meget god reaktion på vores eget bidrag fra Oust Mølleskolen.
Jetlag'en er ved at fortage sig, og jeg vil her fortælle lidt fra kongressen og nogle af indtrykkene vi nåede at opfange i denne fjerne verdensdel.

At sætte sig i en flyver efter 11. september.
At rejse fra vinter til sommer.
At komme til et Brasilien som ikke er Rio de Janeiro og palmestrande - eller gadebørn, der vil stjæle dine Nike sko.
At komme til en fjord- flodindusti- og handelsby på størrelse med København, hvor kongreshotellet ligger midt i byens hjerte, med butiksstrøg, markedsplads, havn og masser af skyskrabere omkring sig.
At se nymånen ligge som en banan på ryggen.
At møde udelukkende venlighed og varme.
At blive indkvarteret og opdage at noget af programmet er strøget, så vi pludselig får en dag forærende til at udforske området i.
At opdage en overvældende hjælpsomhed fra alle vi møder i byen. Vi spørger om vej til turistkontoret. Vi finder det ikke, men snakker med en masse. Kommer bl.a. ind på et arbejdsformidlingskontor hvor de ikke forstår os, men ringer efter en der kan engelsk. Hun kommer og taler med os, men syntes hun kan for lidt og vil tilkalde hjælp fra borgmesterkontoret, for udsendinge fra Danmark skal have den allerbedste behandling. Det afslår vi dog, men det er typisk for hjælpsomheden.

Næste side